MADS SØNDERGAARD

Kalender Copenhagen Jazz Festival 2017

Mads Søndergaard (f.1978) trådte sine jazzbarnesko på det nu hedengangne legendariske jazzværtshus “Bent J” i fødebyen Århus. I 1998 flyttede han til Holland for at studere på Det Kongelige Konservatorium i Haag, hvorfra han i 2003 tog sin diplomeksamen. Herefter gik turen til København, hvor han siden har optrådt i utallige sammenhænge, der strækker sig fra harmonikaspillende gademusikant til beboppianist på de mest højtestimerede spillesteder i hele København. Også diverse kor, bigbands, Pavarottiimpersonatorer, røvballeorkestre m.m. har nydt godt af hans forbløffende evner udi klaverspillet.